Hvad er sandheden om livet? Hvad er sandheden om Universet? Vi ved det ikke rigtigt …. Og alligevel.

Vi ved det nok, når vi dør. Eller – nogen af os ved det nok, når vi dør.

Der lever mennesker her på Jorden, som siger, de ved det, uden – at de er døde. Sådan i den lidt højere del af skalaen, har vi sådan nogen som Jesus og Budha og Manitou og Paven og Muhammed.

Og så er der også rigtig mange i lidt mindre målestok – som vi nok kender hver især – nogen vi læser bøger af eller nogen vi følger på facebook eller måske bare præsten i den lokale kirke eller den clairvoyante vi frekventerer ind imellem – eller måske dyretelepaten vi henvender os til – eller måske bare en meget klog person i vores omgangskreds, som synes at have adgang til en særlig viden.

Og så er det jo, at man kan ramle ind i, at det de siger og opfatter, ikke er helt ens. Krise igen!

Bedst som man lige gik og troede, at det hele var på plads, så kommer der nogen og rykker på tingene. Og hvem har så ret?? Ingen af dem?? Eller dem begge? Og mennesker elsker jo regler. Regler for hvornår og hvordan man spiser og healer og telepaterer og beder og sover og synger og elsker og skider og hopper og danser.

Men hvad er rigtigt og hvad er forkert?

Og så er jeg ved det, som der egentlig er grunden til, at jeg skriver dette.

For det – som jeg tror er, at faktisk har alle ret. For ingen mennesker ved alt og ingen mennesker kan se hele verden. Men vi kan alle sammen se noget af den.

Hvis du forestiller dig, at du, som det menneske du er, hænger i det store univers. Vægtløs og veltilpas hænger du der – i midten af alt ting og kan se ud i det uendelige. Hele vejen rundt om dig selv. Både til siderne og over dig og under dig.

Og så er det – at så tænker den store Gudinde i universet…. ”Nej det går ikke – alt for stort – for det lille menneske.” Hun vil beskytte dig og derfor sørger hun for, at putte dig ind i et hus med vægge og gulv og tag.

Hun laver dog et vindue til dig, så du kan komme til at se ud, men lyset er så skarpt, at hun også lige hænger lidt gardin op. Du fornemmer selvfølgelig fint lyset fra Universet igennem det og af og til, kan du skimte – ud i det store himmelrum, gennem en sprække i gardinet.

Det er, hvad du kan se af Universet. Og det du kan se, er helt sikkert sandt. Dine søstre og brødre kan også se ud gennem deres vinduer, men det er ikke helt sikkert, at deres vinduer vender den samme vej som dit. Det er heller ikke sikkert, at det har helt den samme størrelse og gardinet er heller ikke nødvendigvis det samme. Der kan være større spækker i deres …. Eller mindre.

Nogen kan have store huller i deres gardiner og nogen har måske slet ingen gardiner.

Nogen har måske nærmest mørklægnings-gardiner og andre igen har tyls-agtige, gennemsigtige gardiner……

Hver og én person vil kunne se noget forskelligt af universet.

Nogen vil kunne se nogenlunde det samme – og andre vil se noget helt forskelligt. Men fælles for dem alle er, at det – de alle sammen ser – er sandt.

Sandhden om Universet - Gazhelle
Sandhden om Universet - Gazhelle